Særligt talentfulde elever kan deltage i de talentprogrammer, som Handelsgymnasiet tilbyder.
I 1.g udpeger lærerne et talenthold blandt eleverne. Du kan blive valgt, hvis du udmærker dig særligt på forskellige fagområder, og du er motiveret, engageret og aktiv - både i skolelivet og i fritiden.
Programmet skaber netværk og udfordrer dit potentiale
Talentprogrammerne er med til at udfordre den enkeltes potentiale, styrke motivationen og skabe et netværk, hvor talenteleverne mødes til både faglig sparring og socialt samvær.
Formålet er at give ekstra udfordringer og viden til de elever, der har mange talenter. Nogle af talentholdets elever bliver optaget på Akademiet for Talentfulde Unge, hvor de følger et særligt talentprogram. Andre deltager i Handelsgymnasiets interne talentprogram.
Samarbejde med Deloitte
Der er cirka 30 elever per årgang i Handelsgymnasiets talentprogram. De arbejder tæt sammen med erhvervslivet. For eksempel er det internationale revisionsfirma Deloitte ansvarlig for undervisningen på talentforløbet Masterclass i revision.
Find ud af hvad du kan efter gymnasiet
Når du dimitterer fra Handelsgymnasiet, har du mange muligheder i forhold til at læse videre. Bliv klogere på, hvad du kan, og hvordan du får hjælp, hvis du er i tvivl om, hvad du vil.