Fag på HHX

Samlet valgfagsudbud

Afsætning A

I Afsætning A bygger vi videre på Afsætning B. Fokus er på samhandlen mellem virksomheder (BtB), og vi ser nu mere på afsætning i et internationalt perspektiv.

Vi arbejder i Afsætning A desuden en del med skriftlige opgaver. Vi stifter også bekendtskab med flere nye modeller og teorier inden for de områder, vi allerede kender fra faget:

• Metode: Kvantitative og kvalitative metoder. 
• Makroforhold: Forholdet til omverden både nationalt og internationalt. 
• Internationalisering: Her ser vi for eksempel på de kulturelle forhold i de lande, virksomheden sælger til. 
• Strategisk planlægning: Virksomhedens strategier i forhold til blandt andet konkurrence og vækst. 
• Efterspørgsel: Her arbejder vi for eksempel med virksomhedens målgrupper både nationalt og internationalt og med teorier om købsadfærd. 
• Udbud: Hvordan afgrænser vi virksomhedens marked? Hvilken konkurrence har virksomheden? Og hvordan er forholdene i den pågældende branche? 
• Marketingmix: Vi ser blandt andet på produkt, pris og promotion, både nationalt og internationalt, og vi arbejder med markedsføringsplaner.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Undervisningen er meget varieret med både selvstændigt arbejde, gruppearbejde, klasseundervisning, virksomhedsbesøg eller besøg af gæstelærere.

Opgaverne tager typisk udgangspunkt i autentiske cases, og der er mindst ét sammenhængende forløb, som knytter an til en konkret virksomhed.

Der kan både være tale om større nationale eller internationale virksomheder eller om mindre lokale virksomheder. Eksempelvis har vi arbejdet med en lokal virksomhed i Roskilde, som har haft markant faldende omsætning. Her fik vi muligheden for at komme ud og undersøge, analysere og komme med forslag til en fremtidig strategi.

Erhvervsjura B

Erhvervsjura B er et samfundsvidenskabeligt fag, der bygger videre på Erhvervsjura C.

Faget handler om, hvordan samfundets love skaber muligheder og sætter rammer for mennesker og erhvervsvirksomheder i Danmark og i udlandet. De vigtigste emner er den internationale købelov (CISG), samhandel på det globale marked, ophavsret, patenter, mønsterbeskyttelse, designbeskrivelse (=immaterialret) og ansættelsesret.

Der er tre hovedområder, hvor de ovennævnte emner kommer i spil:

• Virksomhedens stiftelse
• Virksomhedens drift
• Virksomhedens ophør.
  
  

Til eksamen skal der udarbejdes en synopsis inden for et af hovedområderne. Her får du selv mulighed for at vælge, hvilket af områderne du vil arbejde med.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Vi arbejder med case-opgaver, som kan tage udgangspunkt i en selvvalgt eller en fiktiv virksomhed. Case-opgaverne kan for eksempel se sådan ud:

Opstart af virksomhed: Hvilken virksomhedsform skal der vælges, og hvordan hæftets der?  Hvilke regler gælder der for personalet, virksomheden ansætter?

Virksomhed i drift: Hvilke problemer skal der tages højde for ved import af varer, for eksempel fra lande uden for EU? Hvilke regler gælder ved videresalg til andre erhvervsdrivende og forbrugere, og er der forskel på butikshandel og web-handel?

Virksomhedens ophør: Hvad skal der ske med medarbejderne, hvis virksomheden lukker eller hvis noget af virksomheden sælges fra?

Filosofi C

Filosofi handler om at stille spørgsmål til dig selv, din omverden og dine sædvanlige tankemønstre. Filosofi sætter dig i stand til at tænke i alternative baner, når du for eksempel skal træffe et valg i hverdagen eller i dit fremtidige arbejdsliv.

Når du stiller stadig dybere spørgsmål og diskuterer og analyserer mulige svar fra store filosoffer, træner du din evne til at se kritisk på argumenter og sætte argumenterne ind i en større sammenhæng. Du bliver med andre ord bedre til at gennemskue svagheder i et argument og til at se en sag fra flere og nye vinkler.



Fagets temaer dækker følgende områder:

• Praktisk og teoretisk filosofi: Handler om spørgsmål som ”Hvad er det gode liv?”, ”Er demokrati en fornuftig samfundsorden?”, ”Hvornår handler jeg rigtigt?”, ”Hvad er en god leder?”, ”Hvornår ved vi noget?”
• Idehistorie: Denne dimension sikrer, at du får læst centrale europæiske filosoffer fra forskellige tidsperioder, og at du får en almen viden om den europæiske tænkning. Filosoffer som Sokrates, Platon, Kant og Nietzsche er oplagte.
• Logik og argumentation: I dette område får du en forståelse for, hvornår en argumentation hænger logisk sammen.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Politisk filosofi: Vi læser om de filosofiske anskuelser, der ligger bag de politiske ideologier som liberalisme, kommunisme og konservatisme. Spørgsmål om lighed og frihed er her centrale, og vi kan for eksempel spørge, om det er et brud på individets rettigheder at opkræve skat?

Moralfilosofi: Hvilke handlinger er moralsk rigtige? Vi læser centrale filosoffers bud, og vi diskuterer relevante problemstillinger for eksempel om forbrydere skal straffes for at tilfredsstille ofrenes retsfølelse.

Finansiering C

Finansiering er et samfundsvidenskabeligt fag. Her arbejder vi med finansielle institutioner og finansielle markeder, og vi ser på, hvordan virksomheder skaffer og anvender kapital.



Vi sætter fokus på fem områder i Finansiering:

• Finansielle institutioner og virksomheder: Handler for eksempel om at karakterisere og forklare Nationalbankens, pengeinstitutternes og realkreditinstitutionernes virksomhed og funktioner.
• Finansielle markeder og prisdannelse på finansielle produkter: Hvordan dannes priserne på finansielle produkter som for eksempel børsnoterede aktier, realkreditobligationer og renter? Vi har fokus på at lære at argumentere for forskellige forventninger til priserne.
• Virksomhedens finansielle dispositioner: Hvordan vælger man mellem alternative finansielle investeringer? Vi ser på problemstillinger omkring kursdannelse på for eksempel børsnoterede aktier.
• Virksomhedens balancestruktur: Vi analyserer og vurderer strukturen på virksomhedens aktiver og passiver. Vi laver analyser af virksomhedens likviditet og på, hvor solid den fremstår.
• Virksomhedens kapitalomkostninger: Vi ser på virksomhedens omkostninger til gæld og egenkapital.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Vi inddrager aktuelle begivenheder og bruger nyhedsstof og baggrundsmateriale, når vi arbejder med de forskellige emner i undervisningen. Et tema kan for eksempel være konsekvenser af finanskrisen eller pludselige udsving på virksomhedens aktier.

Finansiering B

Finansiering B bygger videre på Finansiering C. Det er et samfundsvidenskabeligt fag og et vigtigt supplement til Virksomhedsøkonomi.

Gennem Finansiering B får du et godt indblik i, hvordan finansielle institutioner og markeder er opbygget, og hvordan de fungerer. Der er særligt fokus på virksomhedens behov for kapital, og hvordan virksomheden skaffer den.

Der er vægt på, hvordan du analyserer virksomheder og investerer i aktier og obligationer. Du får en grundlæggende forståelse af økonomiske emner som lån, forbrug, obligationer, aktier, huskøb og renter. Og du lærer samtidig, hvordan du udarbejder en økonomisk analyse af emnerne, så du bliver i stand til at træffe rationelle valg og give en god og kompetent rådgivning.

Faget er et godt udgangspunkt, hvis du interesserer dig for den danske og internationale økonomi og ønsker et job i den finansielle sektor som for eksempel ejendomsmægler eller i en virksomheds økonomifunktion.  Det er samtidig et meget praksisnært og aktuelt fag, da du dagligt kan læse om fagets emner i medierne eller se indslag om dem i fjernsynet.



Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Vi træner dine færdigheder inden for faget gennem øvelser, opgaver og forløb, der tager udgangspunkt i konkrete problemer. Problemerne er virkelighedsnære og ofte autentiske. Vi inddrager derfor virkelige virksomheder i vores arbejde, når vi for eksempel arbejder med, hvordan vi investerer i aktier og obligationer.

Idræt C

I Idræt C beskæftiger vi os med bevægelse og med at indøve praktiske færdigheder.

Faget indeholder tre hovedområder, hvor der er fokus på at indlære og forbedre tekniske, taktiske og æstetiske kvaliteter og på evnen til at indgå i samspil med andre. Inden for hvert af de tre fokusområder vælger I selv, hvilke discipliner I vil arbejde med i et længere forløb.



De tre områder er:

• Boldspil: Her kan I selvfølgelig vælge mellem de store holdidrætter som fodbold, volleyball, basketball og håndbold, men der er også mulighed for at spille for eksempel beachvolley, US football eller hockey.
• Klassiske idrætter: Området dækker en bred vifte af discipliner. Mange vælger et forløb med badminton, springgymnastik eller atletik suppleret med enkeltstående ”smagsprøver” fra mere eksotiske discipliner som for eksempel baseball og karate.
• Rytmiske bevægelser: Her er der fokus på bevægelse til musik og evnen til at indøve og gentage simple planlagte bevægelser. Vi arbejder typisk med aerobic, men hip/hop, streetdance og pardans har også været på programmet.
  
  

Ud over det arbejder vi med at få en grundlæggende forståelse af, hvordan I tilrettelægger programmer til opvarmning og grundtræning.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Atletik: Vi sætter for eksempel fokus på højdespring, hvor vi indarbejder en teknisk rutine med fokus på tilløbsrytme, afsætsvinkel, kropsrotation og passage af overligger. Vi kan lave videoanalyser af springene og kort diskutere sammenhængen mellem springhøjde og genetisk arv. Vi kan også diskutere, hvilke træningsprincipper der kan øge springhøjden.

Informatik B

I Informatik B arbejder vi blandt andet med hjemmesider, apps, design og grafik. I den forbindelse kommer vi omkring billedbehandling og gode måder at præsentere billedsiden på. Vi arbejder også med at designe databaser og med at udvikle nye IT-systemer. Der er desuden IT-sikkerhed på skemaet, og du kommer til at programmere i programmeringssprogene JavaScript og PHP.   

Undervisningen veksler imellem en teoretisk del og en praktisk del. I den teoretiske del arbejder vi med IT-faglige metoder til at beskrive og give en bedre forståelse af de systemer, programmer og apps, vi udvikler i praksis.

I fagets praksisdel omsætter vi vores teoretiske viden til praksis gennem arbejdet med vores egne produkter. I forbindelse med arbejdet lærer vi alle faserne at kende, når man udvikler nye IT-systemer - fra en idé opstår, til det færdige produkt ligger klar.


Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Spørgeskemasystem:  Vi udvikler et system, som kan håndtere spørgeundersøgelser. Vi stifter bekendtskab med udviklingsmetoden SCRUM, som er den mest brugte udviklingsmetode på verdensplan, når det gælder om at udvikle nye systemer og styre tiden i udviklingsarbejdet.

Som programmeringssprog bruger vi PHP, og vi lærer at kode på en effektiv og overskuelig måde. Vi vil i denne sammenhæng også udvide vores viden om billedredigering som værktøj til at udarbejde indbydende og mere brugervenlige systemer.

Innovation C

Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag. Her er der fokus på innovative processer, hvor vi nytænker og forbedrer. En innovativ proces kan for eksempel gå ud på at udvikle nye, anderledes og bedre produkter.

Styr projekter og udarbejd forretningsplaner

I faget lærer du at tænke innovativt og kreativt, og hvordan du bruger denne måde at tænke på i forbindelse med virksomheder. Faget Innovation handler også om projektforløb, om at styre projekter og om at udarbejde forretningsplaner. Vi ser på teamarbejde og teamroller i tilknytning til innovative processer.

Vi arbejder med problemer fra virkeligheden

Du får viden om innovation, når vi arbejder med problemer fra virkeligheden. Vi skal for eksempel i grupper arbejde systematisk og kreativt med at opfinde nye produkter, der kan danne grundlag for at starte nye virksomheder eller non-profit organisationer. Vi arbejder i den forbindelse med at lave en forretningsplan og bruge den som styringsredskab, når man starter nye virksomheder. Desuden lærer I at handle slagkraftigt og kommercielt og om risikohåndtering.

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Ideudvikling: Vi arbejder i grupper med at udvikle ideer til et nyt produkt ved hjælp af et ideudviklingsværktøj. Værktøjet kan eventuelt være et IT-program, der understøtter ideudvikling gennem billeder, ord, citater eller andet. Vi diskuterer og raffinerer ideerne i grupperne, og I fremlægger de bedste ideer for klassen, som giver konstruktiv kritik og input til videre bearbejdning.

Innovation B

Innovation B bygger videre på Innovation C. Faget handler om innovations betydning på såvel individ-, virksomheds- og samfundsniveau. Faget giver dig færdigheder til at arbejde med processerne fra idé til værdiskabende handling.


Ideudvikling og værdiskabelse

Det er formålet at fremme din evne til at arbejde systematisk og kreativt med idéudvikling i såvel nye som eksisterende virksomheder samt i offentlige og private organisationer. Derudover er der fokus på, at du kan få indsigt i at udvikle værdiskabende og bæredygtige løsninger.



Innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger

Du lærer at samarbejde med relevante interessenter og opnår viden, kundskaber og færdigheder til at kunne arbejde med innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.



Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

I undervisningen anvendes varierende arbejdsformer, hvor du får mulighed for selvstændigt at arbejde med identifikation af problemer, valg af metoder, gennemførelse af egne undersøgelser, præsentation af løsninger. I de længere forløb i faget kan det være i samarbejde med virksomheder og andre eksterne partnere.

Et tema kan være disruption: Her får du indblik i udviklingen i forhold til disruption, som er et begreb, der har vundet stor udbredelse gennem de seneste år. Det bruges i mange sammenhænge bl.a. af erhvervslivet, når der tales om, at nye måder at gøre tingene på erstatter gamle.

En opgave til dette tema kan være at analysere og diskutere om el-cyklen vil disrupte den traditionelle cykel.

 

International økonomi A

International økonomi A bygger videre på International økonomi B. Den projektorienterede arbejdsform fra B-niveauet går igen på A-niveauet, men vi arbejder mere med skriftlige opgaver på niveau A.

I faget møder du nye temaer, modeller og teorier, og der indgår matematik svarende til niveauet på matematik B.

Fagets emner indeholder mange internationale problemstillinger. For eksempel sætter vi fokus på internationalt økonomisk samarbejde omkring ulandsbistand, handel og klimaforhold.

Vi arbejder også med udviklingsøkonomi. Dette emne handler om, hvordan udviklingslandene kan skabe økonomisk vækst og dermed nærme sig ilandenes økonomi gennem forskellige strategier for udvikling.

Desuden arbejder vi dybere med et af de helt centrale elementer i international økonomi, nemlig markedskræfterne. Faget giver dig en mere tilbundsgående forståelse for de økonomiske konsekvenser af et marked, der ikke fungerer optimalt. Her ser vi også på situationer, hvor der er samfundsøkonomiske argumenter for offentlige indgreb.

Med faget får du en større forståelse for den økonomiske politiks muligheder og begrænsninger.



Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

En opgave kan for eksempel være, at I som økonomiske eksperter skal komme med aktuelle anbefalinger til det politiske system om forskellige spørgsmål. Spørgsmålene kan blandt andet handle om niveauet for bilafgifter eller om, hvorvidt den danske velfærdsmodel skal trimmes. Det kan også være spørgsmål omkring ulandshjælpen, eller om hvorvidt vi i Danmark skal tilslutte os euroen.

Kulturforståelse C

I faget Kulturforståelse arbejder vi med at forstå, hvilken rolle kultur spiller for os selv og for andre, og hvordan kultur skabes og forandrer sig. Vi forsøger at kigge på os selv udefra og se, hvordan kultur påvirker vores identitet og vores måde at være sammen med andre mennesker på.

Samtidig arbejder vi med at forstå kulturer, som er fremmede for os, og vi ser på, hvad der egentlig er på spil, når forskellige kulturer møder hinanden. Formålet er at lære at kommunikere inden for og på tværs af kulturer.



Gennem forskellige temaer arbejder vi med følgende områder:

1. Kulturteori
2. Kultursammenligning
3. Kulturmøde
4. Ikke-vestlig kultur.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Globalisering og identitet: Hvor hører du til? Og hvem hører til sammen med dig, der hvor du er? Hvad definerer du som hjem, og hvor langt vil du gå for at beskytte det? Globalisering flytter mennesker – og har gjort det i generationer. Resultatet er multikulturelle samfund og multikulturelle situationer, hvor ”nationalitet” ikke længere kan bruges til at skelne mellem os og dem. Vi beskæftiger os med kulturel identitet, og med hvilken betydning begrebet ”hjem” får for migration, integration, og konflikter – lokalt og globalt.

Rastakultur: ”Relax-man"... rastafari - eller rastakulturen - er noget, de fleste kan opleve i gadebilledet igennem reggaemusik, påklædning, holdninger, livsstil - dreadlocks, Natasja, rastahuer... Men hvor kommer den afslappede attitude fra, og hvordan er den blevet en naturlig del af så mange menneskers dagligdag? Vi kigger på, hvad rastafarikulturen består af, hvor den kommer fra, og særligt på hvordan lokale kulturer rundt om i verden kan vise sig som reelle alternativer til vores stressede, vestlige livsstil.

Markedskommunikation C

Faget handler om, hvordan virksomheder kommunikerer til omverdenen med hovedvægt på promotion. Du får redskaber til at analysere reklamer og skrue din egen reklamekampagne sammen.

Formålet er, at du efter at have gennemført faget skal kunne udarbejde en komplet reklamekampagne.

Vigtige emner er for eksempel influencer marketing (marketing gennem kendte personer), viral marketing, reklameanalyse, kreativ kommunikation, kommunikationsstrategi, neuromarketing (hvor man bruger hjerneforskning i forbindelse med markedsføring), direct marketing, PR og sponsering.

Faget er meget praktisk orienteret, og det tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed. Du lærer at forholde dig til virksomhedens kommunikation og får viden om samarbejdspartnere som for eksempel reklamebureauer og mediebureauer, og hvordan de kan bruges i virksomhedens kommunikationsstrategi.

Vi arbejder både praktisk og kreativt, når vi udarbejder forskellige former for kampagner. Vi går i dybden med at udforme virksomhedens medieplan, og du lærer desuden, hvordan du tester effekten af kampagner.

Faget er særligt relevant, hvis du senere ønsker at arbejde i reklamebranchen.



Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Et tema kan være online markedsføring: Her ser vi på udviklingen i forskellige promotionformer, og hvorfor online markedsføring er blevet den dominerende promotionform. Vi kommer ind på begreber som bannere, søgemaskineoptimering, viral markedsføring, influencer marketing og sociale medier. 

Til slut i forløbet skal I udarbejde jeres egen markedskommunikationskampagne fra start til slut. Denne bliver en del af en eventuel eksamen.

Matematik A*

I Matematik A arbejder vi med at løse problemer fra praksis, fra andre fag eller dagligdags problemer. Vi arbejder systematisk med at udvikle dine analytiske og teoretiske evner og bruger i høj grad IT-værktøjer.

Det er en vigtig forudsætning for at vælge Matematik A, at du er rigtig god til at sætte dig ind i og forstå matematiske problemstillinger.



Vigtige områder i faget:

• Integralregning: Det modsatte af differentialregning. Integralregning kan blandt andet bruges til at bestemme arealer under grafer. Der er økonomiske anvendelser.
• Keglesnit og Kvadratisk Programmering: I keglesnit arbejder vi for eksempel med cirkler og ellipser. Kvadratisk programmering er en udvidelse af lineær programmering (se eksempel på problemstilling nedenfor).
• Vektorer: Vi arbejder også (mundtligt) med vektorer, som er en slags pile i et koordinatsystem. Vektor-regning kan for eksempel bruges til at finde længder, vinkler og arealer.
• Statistik: Her lærer du blandt andet at lave en test i regressionsanalyse. Du kan for eksempel bestemme de faktorer, der forklarer udviklingen inden for et bestemt område.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Kvadratisk programmering: Her kan problemstillingen for eksempel være, at en virksomhed producerer og sælger en vare til to markeder. Vi beregner, hvor mange varer virksomheden skal producere og sælge til hvert af de to markeder for at opnå størst mulig fortjeneste. Vi tager med i beregningen, at der er begrænsninger i produktionen.

Mediefag C

I Mediefag C arbejder vi med levende billeder for eksempel film, tv-produktioner eller reklamefilm.

Undervisningen er bygget op omkring en teoretisk del og en praktisk del. I den teoretiske del arbejder vi med filmsproget og bruger det til at forstå og analysere både fiktion og fakta.

Du lærer alle faserne i films produktionsproces

I fagets praksisdel laver vi selv film. Her forsøger vi at omsætte vores teoretiske viden til praksis gennem arbejdet med vores egne film. Samtidig lærer I alle faserne at kende i en films produktionsproces - fra en idé opstår, til den færdige film ligger klar.



Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer



Dokumentarfilm: Vi undersøger forskellige dokumentarfilm-genrer. Vi lærer at skelne mellem genrernes forskellige måder at fortælle og udtrykke sig på, altså hvordan dokumentarfilm behandler deres stof og fremsætter deres budskab på forskellige måder. Som en del af forløbet kan I selv udarbejde en fakta-produktion, for eksempel i form af en portrætdokumentar.

Fiktionsfilm: Under temaet Krig, undersøger vi hvordan fiktionsfilmen ligesom dokumentarfilmen kan kommentere på aktuelle emner. Vi ser både krigspositive såvel som krigskritiske film og arbejder med krigens filmiske udtryk og hvordan den forholder sig til samtiden.

Organisation C

I dette fag lærer I at afgøre hvilke forhold der har betydning for ledelse i organisationen. I lærer at løse ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger, samt forklare sammenhængen mellem teori og ledelsesmæssige og organisatoriske forhold i en given kontekst. I lærer om moderne og traditionelle ledelses- og organisationsteorier, og vi kigger på de nyeste trends inden for organisation og ledelse. I undervisningen møder vi virksomheder og deres ledere og lærer om forskellige tilgange til ledelse i forskellige organisationer. Vi har følgende temaer i Organisation:

Ledelse og organisation i historisk perspektiv

Organisationsstruktur og design

Motivationsteori

Ledelsesteori

Organisationskultur

Forandringsledelse

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer



I Organisation arbejder vi med cases, samarbejder med virksomheder, tager på virksomhedsbesøg og laver et længere afsluttende projektforløb i en virksomhed. I Organisation arbejder vi bl.a. med følgende spørgsmål: Hvad er en organisation? Hvordan motiverer jeg mine medarbejdere? Hvad er god og dårlig ledelse? Hvordan leder jeg mennesker? Hvorfor er kultur vigtig i en organisation? Hvordan forandrer jeg en organisation?

Psykologi C*

Psykologi handler om menneskets psykiske processer og adfærd, heriblandt hvordan vi tænker, lærer, føler og handler.

Psykologi C tager udgangspunkt i det normalt fungerende menneske.



Vi sætter fokus på fire områder i Psykologi:

• Socialpsykologi: Handler for eksempel om interaktionen mellem mennesker og psykologiske processer i grupper. Desuden har vi fokus på ungdomsgruppens betydning, gruppepres, - tænkning og -polarisering
• Udviklingspsykologi: Her ser vi blandt andet på, hvordan vi mennesker udvikler os igennem livet, herunder hvad arv, miljø og kultur betyder for os. Vi fokuserer på ungdomstiden og ungdomsgruppens betydning.
• Kognition og læring: Hvad er det, der har betydning for vores måde at lære på, vores intelligens, hukommelse og den måde, vi forstår verden omkring os?
• Personlighed og identitet: Vi arbejder blandt andet med personlighed og identitet, vores opfattelse af os selv, forskellige livsstile, og hvorfor vi mennesker håndterer udfordringer forskelligt.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer



• Det er et mundtligt fag og der vil være masse af diskussioner i klassen og mindre grupper. Vi læser aktuelt stof (artikler) og ser illustrative videoklip og dokumentarer.
• Masser af små kognitive øvelser. 
• Vi relaterer nogle af vores temaer til skolens merkantile profil for eksempel neuromarketing, personlighedstest, motivation og ledelse.
• Mundtlige fremlæggelser. 

 

Psykologi kan med fordel indgå som fag i S07 og SOP med f.eks. et studieretningsfag som afsætning.

Samfundsfag B*

Samfundsfag B handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver viden om og forståelse af de dynamiske og komplekse kræfter, der påvirker samfundets udvikling – både nationalt, regionalt og globalt.

Diskuter, tag stilling og udvikl din kritiske sans

Samfundsfag er et holdningsfag og et undersøgende og nysgerrigt fag. Det skal styrke lysten og evnen til at deltage i den demokratiske debat, og til at du engagerer dig i mange af de forhold, der har betydning for demokratiet og samfundets udvikling. Vi arbejder derfor blandt andet med at blive bedre til at diskutere, tage stilling til samfundets problemer og udvikle vores kritiske sans.



Hovedområderne i Samfundsfag:

• Sociologi: Hvordan danner vi vores identitet? Desuden ser vi på massemediernes betydning, socialisation og hvordan politiske meninger dannes.
• Politik: Vi arbejder med politiske ideologier, forskellige opfattelser af demokrati, magtbegreber, det danske politiske system og EU.
• Økonomi: Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, EU og globaliseringens betydning for Danmark.
• Metode: Vi arbejder med forskellige metoder. Komparativ metode der bruges til at sammenligne noget og kvantitativ og kvalitativ metode.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Temaer i undervisningen kan for eksempel være medierne og den politiske dagsorden, ungdom og identitet, demokrati og magt, EU, velfærdsstaten og økonomisk styring samt globalisering.

Samfundsfag A

Samfundsfag A handler ligesom Samfundsfag B om danske og internationale samfundsforhold.

Gennem faget bliver du klogere på de dynamiske og komplekse kræfter, der påvirker samfundets udvikling, både i Danmark og udlandet. Du kommer til at bruge viden, begreber, teorier og metoder på konkrete problemstillinger i samfundet, så du bliver bedre til at forholde dig til og engagere dig i demokratiet og samfundsudviklingen. Samfundsfag A læner sig godt og tæt op ad International økonomi.

Mange emner i samfundsfag A er de samme som i samfundsfag B, men på A-niveauet kommer vi mere i dybden, og der er en del skriftligt arbejde. Sociologi og politik indgår med stort set de samme emner som på B-niveauet. Inden for økonomi kommer vi også til at arbejde med blandt andet bæredygtig udvikling, makro-økonomi, og konflikter - nationalt, regionalt og globalt.

Faget har desuden international politik på programmet. Her har vi fokus på emner som magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt. Desuden ser vi på Danmarks udenrigspolitik og på globalisering og samfundsudvikling i forskellige lande.

Vi arbejder også med metode i faget. Her indgår kvalitativ og kvantitativ metode, komparativ metode og casestudier samt statistik – herunder statistiske mål, lineær regression og statistisk usikkerhed.

Der indgår matematik i faget i et vist omfang.

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Temaer kan for eksempel være velfærd kontra skattelettelser, økonomisk styring, globalisering, EU, miljø- og klimapolitik, sikkerhedspolitik, udenrigspolitik, identitet, ungdom samt ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

Statistik C

I Statistik arbejder vi med sandsynlighedsregning og statistik til at løse praktiske og teoretiske problemer. Undervisningen tager i høj grad udgangspunkt i praktiske eksempler. Vi arbejder meget med IT-værktøjer, så dem bliver du god til.



Vigtige områder i Statistik er

• Grundlæggende sandsynlighedsregning og kombinatorik: Vi beregner blandt andet sandsynligheder for gevinst i forskellige spil som Tips, Lotto og kortspil. Det gør vi ved at arbejde med forskellige fordelinger, som kaldes binomialfordelingen, den hypergeometriske fordeling og normalfordelingen.
• Statistiske test: Her lærer du at lave en statistisk test. Du kan for eksempel teste på elevers holdning til en bestemt problemstilling, hvor du har udarbejdet et spørgeskema som et vist antal elever besvarer. Du kan også lave en test ud fra en problemstilling, hvor du kan finde data på internettet eller gennem andre kilder.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Projektforløb om selvvalgt tema: I en del af undervisningstiden arbejder du med et projektforløb, hvor du laver en undersøgelse inden for et tema, du selv har valgt. Det kan for eksempel være en undersøgelse af elevholdninger til et bestemt emne, af trafikdata eller af data fra Danmarks Statistik.

Tysk A*

På Tysk A fortsætter vi der, hvor vi slap på Tysk B, men på et hold, hvor alle aktivt har valgt tysk til. I skal fortsat tale og skrive tysk. I undervisningen arbejder vi med kultur, samfund og erhverv i de lande, hvor de taler tysk - gennem tekster, nyheder og film. Derved får vi et større ordforråd og bliver bedre til at tale tysk. Desuden producerer vi podcasts og skriver meget, så grammatikken også bliver i orden.

Vi arbejder med følgende områder:

• Den aktuelle situation i Tyskland i dag: Her ser vi på, hvad der sker lige nu både politisk og samfundsmæssigt. Hvordan går det med globaliseringen? Hvad gør de for miljøet? Hvordan er situationen for unge? Hvilken musik er populær?
• Udviklingen i Tyskland efter 1945: Vi udbygger her jeres viden om BRD og DDR.  Vi fokuserer særligt på, hvordan den tyske fortid i både Vest- og Østtyskland spiler en rolle for tyskerne i dag.
• Tyske romaner, noveller eller film: Vi læser noveller og ser nogle af de film, som har høstet stor ros både i Tyskland og i udlandet. Vi har en ny vinkel på kulturmødet, idet vi fx ser dele af den tyske serie 4 Blocks, som foregår i det multikulturelle Berlin, der er præget af klaner.
• Tyske virksomheder og korrespondance: Her behandler vi case-materiale om udvalgte tyske virksomheder for eksempel Siemens. Vi skriver forretningsbreve og får en forståelse for kommunikationen i en virksomhed.
• Erasmusophold i Berlin: Som et særligt tilbud til Tysk A-elever kan man komme til Berlin på et skole- og praktikophold to uger, hvor man kan forbedre sit tysk. Her indkvarteres man parvis i homestays, går i sprogskole og arbejder i praktik i en butik eller cafe. Opholdet er EU-støttet og tilbydes til en yderst elevvenlig pris.
  
  

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Nationalfølelse og tysk identitet: Det kan godt være, at mange mennesker i dag påstår, at den tyske fortid ikke har en betydning for deres opfattelse af tyskere. I desto mindre spøger den tyske fortid stadig. I dette forløb kigger vi nærmere på bearbejdningen af nationalsocialismen og DDR-tiden, nynazisme og erindringen af fortiden.Vi prøver at finde ud af, hvad fortiden gør for tyskernes opfattelse af sig selv, men også om fortiden påvirker den øvrige verdens opfattelse af tyskerne. Det gør vi ved at læse tekster, høre interviews, se filmen Im Labyrinth des Schweigens og lave en afsluttede podcast.

Virksomhedsøkonomi A

I Virksomhedsøkonomi A har vi fokus på virksomhedens problemstillinger set fra en virksomheds synsvinkel. Vi arbejder systematisk med at udvikle vores analytiske og teoretiske evner og bruger i høj grad IT-værktøjer.

I faget indgår forskellige typer af øvelser om virksomhedens økonomiske problemer, herunder opgaver med afgrænsede problemer og bestemte svarmuligheder - og cases med åbne problemstillinger og mange svarmuligheder.



Eksempler på vigtige områder i faget:

• Økonomiske beslutninger: Her arbejder vi med virksomhedens mange typer af økonomiske beslutninger. Hvilke beslutninger er bedst ud fra et rent økonomisk hensyn? Vi stifter bekendtskab med den økonomiske beslutningsmodel og lærer om beslutningskriterier og usikkerhed.
• Hvordan fastsætter man prisen på en vare? Fastsættelse af priser omfatter blandt andet forholdet mellem salgspris, afsætning, omsætning, dækningsbidrag og fortjeneste. Desuden ser vi på begreber som nulpunkter, grænser og differens.
• Knap kapacitet: Hvordan kan vi udnytte virksomhedens kapacitet, herunder for eksempel lokaler, maskiner og medarbejdere, på den bedste måde?
• Investering: Her ser vi på årsagerne til og forudsætningerne for at investere, og vi lærer at beregne kapitalværdien af en investering.
• Finansiering: Finansiering beskæftiger sig med optimering af kapitalfremskaffelsen. En virksomheds finansiering fremgår af passiverne i balancen og skal ses i sammenhæng med aktiverne. Aktiverne i balancen viser, hvor meget kapital der er investeret i virksomheden. Med andre ord viser aktiverne virksomhedens værdier (pengebindinger).
• Lån og rente: En virksomhed har mulighed for at vælge mellem forskellige muligheder for fremmedfinansiering. Omkostningerne er forskellige afhængigt af valget af finansieringskilder.


Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer



Undervisningen veksler mellem forskellige skriftlige og mundtlige arbejdsformer, som for eksempel øvelser ud fra afgrænsede virksomhedsøkonomiske problemer, arbejde med cases og projektforløb. It, elektroniske kommunikationsplatforme og internet indgår som fagligt og pædagogisk værktøj.