Fredagscafé
Der er fredagscafé seks til otte gange om året. Marcus og Sofie er med til at arrangere fredagscaféerne. De fortæller:
Vi ønsker i fredagscaféen at skabe et fælleskab, hvor vi alle mødes på tværs af klasserne til en øl eller sodavand, hvor det ikke handler om skole og seriøsitet. - Marcus og Sofie fra fredagscaféudvalget
"Til hver fredagscafé prøver vi at finde på et kreativt tema som passer til diverse begivenheder og årstider. Vi har blandt andet haft temaer som dagens mand, oktoberfest og haft kunstnere ude - og det har været en stor succes. Vi forsøger at skabe et miljø, der passer til alle. Lærerne er også super gode til at troppe op og støtte om fredagscaféen. Hvad fremtiden bringer ved vi ikke, men vi ved, at det bliver godt," fortæller Marcus og Sofie.
Fester
På eux er der fester hvert år - for eksempel holdes introfest for alle nye elever umiddelbart efter skolestart og gallafest for 2. års eux-elever i maj.
Rebecca og Ida er med i festudvalget. De fortæller om introfesten:
I starten er der en introfest, hvor alle elever for første gang giver den gas sammen, hygger og danser. Her får de nye elever en chance for at feste og hygge med resten af skolen. - Rebecca og Ida, Festudvalget
Der er altid lærere og vagter til stede ved fester, som holdes på skolen, for at sikre, at festerne forløber uden problemer.
Følg studielivet på Instagram
Skolens Instagram er i hænderne på elever fra hhx, eux og eud.
Sport og teambuilding på eux
Der er forskellige sportsaktiviteter i løbet af skoleåret, og der er gode muligheder for at dyrke idræt i vores fine faciliteter.