Når du er student fra hhx, stx, hf eller htx
Hvis du er student fra hhx, stx, hf eller htx, så kan du få adgang til hovedforløbene ved at gennemføre og bestå et forløb med fokus på merkantile fag. Det tager fem uger for hhx’ere og 10 uger for andre studenter.
Du skal have en elevplads og uddannnelsesaftale
For at starte på hovedforløbet skal du også have fået en elevplads, og din virksomhed skal have underskrevet en uddannelsesaftale.
Ny mesterlære
Hvis du ikke opfylder adgangskravene til det hovedforløb, du gerne vil optages på, kan du gå i ny mesterlære. Ny mesterlære betyder, at du sideløbende med elevtiden i virksomheden tager supplerende fag for at få de faglige niveauer, der kræves. Uddannelsen bliver forlænget med 1–12 måneder alt efter behov for supplerende fag. Roskilde Handelsskole og elevvirksomheden lægger i samarbejde en uddannelsesplan for, hvordan du kan blive klar til selve hovedforløbet.