Tæt på virksomhederne i Berlin og Stavanger

Eleverne passede forretninger i Berlin og pitchede innovations-idéer i Stavanger på to gode studieture støttet af Erasmus+

26.10.23
  • DEL:

En ting er at terpe i klassen. Noget helt andet er at tale med kunder på tysk som praktikant i en tysk virksomhed. Det sidste prøvede en række af eleverne fra Handelsgymnasiet, da de i oktober var på 14 dages studietur til Berlin.

Eleverne er fra 2. og 3. år og har alle tysk på a-niveau. Det fik de brug for, da de ikke blot skulle besøge de lokale virksomheder, men også arbejde i dem i deres praktikforløb.

”Jeg var i praktik i en café. Jeg stod i kassen og snakkede med en masse kunder på tysk og lærte at bruge sproget mere udenfor klasseværelset. Det var en kæmpe oplevelse og har virkeligt styrket mit tyskniveau,” fortæller hhx-elev Lukas Petersen, der var med på turen.

Eleverne boede i homestay-ophold hos lokale familier og gik i fælles sprogskole om eftermiddagen sammen med elever fra Køge Handelsskole. Der blev også tid til virksomhedsbesøg hos startup-virksomheden Unirents samt frivilligt arbejde hos NGO’en Serve the City Berlin - og naturligvis også lidt sightseeing og hygge i Berlin med kammeraterne. 

Iværksætter-elever til venskabsskole i Stavanger

Efteråret har også budt på et andet Erasmus-støttet ophold, der bragte eleverne tæt på virksomhederne. Elever fra studieretningen Iværksætteri besøgte i august Hetland Videregående Skole i Stavanger, som Roskilde Handelsskole samarbejder med.

Her var fokus på den faglige udveksling med Hetlands iværksætter-elever, og eleverne skulle blandt andet præsentere deres egne projekter på scenen og igennem en opstart innovation-camp sammen med deres norske kammerater.

De fik også tid til at besøge startups i det lokale iværksætter community Innovation Dock samt en tur på Oliemuseet, hvor de blev klogere på landets vigtigste industri, der er i stor forandring. Endeligt var eleverne på vandretur til den ikoniske klippetop Preikestolen. 

Tak til vores gode samarbejdspartnere og ikke mindst Erasmus+, der har støttet begge ture.    

Du kan se elevernes egne beretninger fra turene på Roskilde Handelsskoles instagram-side her.

  • Bakkesvinget 67
    4000 Roskilde
    Telefon 8852 3200 (kl. 8.00-12.00)
    rhs@rhs.dk
  • CVR-nr: 19516172
    EAN-nummer: 5798000553606
#rhslivet

Hjælp og vejledning

Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at vælge uddannelse eller kursus. 

Studievejledningen

Se også

Find medarbejder Få sider læst op Cookie- og privatlivspolitik Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om skolen

Profil Værdier Historie Praktiske oplysninger Nyt om coronavirus Kontakt Adresse og find vej Åbningstider Find medarbejder Studievejledningen Digital post Det sker Nyheder Job Organisation Bestyrelsen Ledelsen Elevråd Arbejdsmiljøorganisation Mål, vision og strategi Mål og strategier Planer og politikker Udvikling og kvalitet Kvalitetsarbejde Nøgletal Opfølgningsarbejde Trivselsundersøgelser Fastholdelsesstrategi Selvevaluering Netværk og samarbejde Uddannelser Kurser Om skolen Hjælp til at vælge Optagelse English Info til dig der er...