Åbent Hus i studievejledningen

Kom og tal med en studievejleder om vores uddannelser. Du kan høre mere om handelsgymnasiet, Eux Gymnasiet og Eud Business

28.01.23, kl. 10.00
  • Roskilde Handelsskole, Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde

Vi byder inden for til åbent hus i vores studievejledning, hvor du kan tale med en studievejleder om hhxeux eller eud. Du kan også møde elever, og høre om hvordan det er at gå på skolen. 

Arrangementet varer fra kl. 10-13 og finder sted i bygning 3. 

Åbent Hus i vejledningen er for dig, der ikke kunne komme til vores Informationsmøde, der blev holdt 19. januar 2023. Det kan også være et supplement for dig, der gerne vil høre mere om uddannelserne og dine muligheder. 

 

Mere information om uddannelserne

Du kan finde information om for eksempel fag, studieretninger og det sociale liv på uddannelsessiderne:

Handelsgymnasiet

Følg studielivet på Instagram

Skolens Instagram er i hænderne på elever fra hhx, eux og eud.

Følg os

FAQ Handelsgymnasiet (hhx)

    Hvor lange er skoledagene?

    Skoledagen starter kl. 08.15 og slutter generelt kl. 15.15. Der kan dog være enkelte dage, hvor du skal være i skole til kl. 16.00. Derfor skal du lægge fritidsjob derefter.

    Hvordan er lektiemængden?

    Du får en del lektier for i løbet af din studietid. Det er ikke urealistisk, at du skal læse lektier cirka to timer om dagen i gennemsnit, og ved siden af kommer der en del større skriftlige opgaver.

    Hvornår vælger man studieretning?

    Når du går på Handelsgymnasiet, så er de tre første måneder et indledende grundforløb. I slutningen af perioden vælger du studieretning.

    I løbet af grundforløbet får du en introduktion til de forskellige studieretninger, så du har en fornuftig baggrund at vælge ud fra. En af dine lærere har endvidere en samtale med dig, hvor du får hjælp til at afklare hvilken studieretning, der passer bedst til dig. Du er også altid velkommen til at få råd og vejledning af vores studievejledere i vores Elevrådgivning. 

    Du starter på den valgte studieretning i begyndelsen af november. Der vil der igen være introdage, så du kan lære dine nye klassekammerater på studieretningen at kende.

    Jeg er Team Danmark elev- hvad gør jeg?

    Hvis du er Team Danmark elev, så tager du fat i din studievejleder, når du starter på gymnasiet. Så vil I sammen gennemgå dine muligheder.

    Hvad gør man, hvis man ikke erklæret uddannelsesparat?

    Du kan søge om optagelse med en konkret vurdering fra Handelsgymnasiet, hvis du ikke er erklæret uddannelsesparat. Den konkrete vurdering er baseret på en optagelsesprøve fra Undervisningsministeriet og en samtale.

    Hvad består optagelsesprøven af?

    Optagelsesprøven er en skriftlig prøve, der varer fire timer. Der er opgaver inden for fagene:

    • dansk
    • matematik
    • engelsk
    • fysik/kemi.

    Prøven bedømmes med bestået eller ikke-bestået.

    Optagelsessamtalen afholdes, når resultatet af optagelsesprøven er klar. Samtalen tager udgangspunkt i: resultatet af optagelsesprøve, resultatet af den seneste uddannelsesparathedsvurdering samt din studievalgsportfolio. En bestået optagelsesprøve er altså i sig selv ikke nok til at blive optaget på uddannelsen.

    Kan man have fritidsjob ved siden af studiet?

    For meget erhvervsarbejde kan gå ud over lektierne, så tænk dig om en ekstra gang, før du siger ja til eftermiddagsarbejde.

    Er I på sociale medier?

    Ja, I kan finde os på både Instagram og Facebook:

    Instagram: roskilde_handelsskole 

    Facebook: https://www.facebook.com/RoskildeHandelsskole

     

     

    Kan man blive vurderet parat, selv om man ikke har haft tysk/fransk i 10. klasse?

     Ja, hvis man har afsluttet tysk/ fransk i 9. klasse, kan man sagtens bliver vurderet parat.

    Hvornår kan man bestille ungdomskort?

    Når man er optaget på sin ungdomsuddannelse, så kan man bestille ungdomskort på ungdomskort.dk.

    Hvorfor kan man ikke have fransk i Verdensklassen?

    Det er vigtigt, at eleverne i Verdensklassen har det samme sprogfag og fag generelt, så man ikke går glip af noget, mens man er i Canada.

    Hvordan kan skolen støtte, hvis man er ordblind eller har en diagnose?

    På Roskilde Handelsskole har en Elevrådgivningen, hvor du altid kan henvende dig både med personlige eller skolerelaterede udfordringer.  

    Hvis du er ordblind eller har andre dokumenterede vanskeligheder, kan du få ekstra hjælp og støtte under studietiden. Du kan for eksempel søge om specialpædagogisk udstyr, støtte ved en læsevejleder eller støttetimer. Det sker ved, at du henvender dig til din studievejleder i Elevrådgivningen.

    I afklarer sammen dit behov, og når du eller dine forældre har skrevet under på, at skolen må ansøge om støtte, udarbejder skolen en ansøgning. Hvis ansøgningen imødekommes, bestiller skolen det ønskede udstyr eller formidler de støttetimer, du har fået tildelt.

    Ekstra tid ved eksamener og prøver

    I nogle tilfælde, blandt andet hvis du er ordblind, kan du få ekstra tid til eksamener og terminsprøver. Hvis du vil søge om ekstra tid, skal du henvende dig til din studievejleder i god tid inden eksamen.

    Vil du vide mere?

    Vil du vide mere, så kontakt Mette Louise Bojesen på mail mlb@rhs.dk eller på telefon 8852 3204. 

    Hvor mange elever er der i klasserne?

    Der er i gennemsnit 28 elever i klasserne. Vi kan dog gå op til 32 elever, for at flest mulige får deres studieretningsønske opfyldt.

    Hvilke aktiviteter er der for talentelever, og hvordan kommer man med?

    Lærerne udpeger et talenthold blandt eleverne i 1.g. Du kan blive valgt, hvis du udmærker dig særligt på forskellige fagområder, og du er motiveret, engageret og aktiv - både i skolelivet og i fritiden.

    Formålet er at give ekstra udfordringer og viden til de elever, der har mange talenter. Nogle af talentholdets elever bliver optaget på Akademiet for Talentfulde Unge, hvor de følger et særligt talentprogram. Andre deltager i Handelsgymnasiets interne talentprogram.

FAQ Eux Gymnasiet og Eud Business

    Hvor mange elever er der i klasserne?

    Der er typisk 25-30 elever i klasserne. 

    Hvor lange er skoledagene?

    Der er cirka 18 moduler om ugen.

    Som udgangspunkt ligger undervisningen mandag til torsdag fra kl. 08.30 til 15.30 og fredag fra 08.30 til 13.45.

    Hvordan er lektiemængden?

    Det er meget forskelligt alt efter hvor på året man er. Mængden af lektier stiger en del fra GF1, hvor der er omkring 6-8 timers forberedelse om ugen, til det studieforberedende år hvor lektiemængden vil være noget større særligt i dansk. Der vil være større belastning sidst på semesteret.

    Hvordan gør man, hvis man dyrker idræt på højt plan ved siden skolen?

    Hvis man passer sin skole og lektier, vil der være mulighed for at lave en ordning, hvor man kan have lidt mere fleksibilitet i forhold til morgen- eller eftermiddagstræning og turneringer. Men det kræver at resten bliver overholdt og at fraværet ellers holdes nede.

    Hvilke adgangskrav er der?

    For at starte på GF1 på eud eller eux, skal du have bestået 9. klasse dansk og matematik med karakteren 02. Vi anbefaler dog, at man har mindst 4, hvis man vælger eux.

    Hvilke retninger kan man vælge?

    Vælger du eux, kan du søge lærepladser indenfor kontor, detail, handel og event.

    Med en eud kan du søge lærepladser indenfor detail, handel og event.  

    Er du glad for skolen og de boglige fag, så kan du med fordel vælge eux.

    Vil du gerne hurtigt ud at arbejde, så kan du med fordel vælge en eud.

    Hvad skal der til for at starte direkte på GF2 på eux?

    For at starte direkte på GF2 på eux, skal du have bestået Dansk C, Engelsk C og Samfundsfag C og i øvrigt opfylde betingelserne for optagelse. Mangler du at bestå ét eller flere af disse fag, kan du kan læse dem op sideløbende med GF2. Det kræver en stor arbejdsindsats fra din side. Alternativt kan du tage fagene på VUC først og så søge ind hos os efterfølgende. 

    Får jeg hjælp til at søge en læreplads efter endt uddannelse?

    Vi har i skemaet indlagt fag som karrierevejledning, hvor der vil være mulighed for at skrive ansøgning og cv. Derudover har hver klasse en karrierevejleder samt vi har ansat to karrierekonsulenter, som også hjælper til processen. Som elev skal man selv søge, skrive sin ansøgning og lave cv. Skolen skaber rammerne for at det bliver gjort og hjælper meget gerne med gennemlæsning og tilretning af både cv og ansøgning. 

    Kan man læse videre med en eux?

    Ja, efter Eux Business (de første to år på Roskilde Handelsskole) har du direkte adgang til Akademiuddannelserne og nogle professionsbachelor uddannelser - der kan dog forekomme særlige adgangskrav.

    Vælger du derimod fuldføre din eux med to år som elev i en virksomhed, så har du opnået fuld studiekompetence og kan søge ind på de øvrige videregående uddannelser. Der kan være adgangskrav, som du ikke opfylder, men som du kan tilegne dig efterfølgende. Hvis uddannelsen for eksempel kræver Matematik på B eller A-niveau, så vil du skulle tage faget på VUC eller et tilsvarende sted.

    Kan man læse videre med en eud?

    Ja, der er mange muligheder, når du har gennemført en Eud Business på mindst 3 år (GF1+GF2+ 2 år som elev i en virksomhed).  Det kan dog være nødvendigt at supplere med yderligere fag. Har du for eksempel gennemført en uddannelse som salgsassistent, vil du kunne læse videre til Serviceøkonom. Som hovedregel giver uddannelsen efter endt elevtid adgang til de korte videregående uddannelser på erhvervsakademier som for eksempel Markedsøkonom eller Multimediedesigner.

    Hvilke sociale aktiviteter er der på skolen?

    På Roskilde Handelsskole har vi et introprogram med guider, der tager imod og hjælper nye elever til rette ved studiestart. Derudover er der fredagscaféer og fester sammen med Handelsgymnasiet. I april eller maj måned holder vi en gallafest.

    Hvilke sportsaktiviteter er der?

    På Roskilde Handelsskole deltager vi i DM for handelsskoler i både håndbold og fodbold. Hvis du gerne vil være med, så henvend dig til din karrierevejleder.

    I august holdes den årlige idrætsdag med aktiviteter på tværs af klasser og årgange. 

    Hvordan kan skolen støtte, hvis man er ordblind eller har en diagnose?

    På Roskilde Handelsskole har en Elevrådgivningen, hvor du altid kan henvende dig både med personlige eller skolerelaterede udfordringer.  

    Hvis du er ordblind eller har andre dokumenterede vanskeligheder, kan du få ekstra hjælp og støtte under studietiden. Du kan for eksempel søge om specialpædagogisk udstyr, støtte ved en læsevejleder eller støttetimer. Det sker ved, at du henvender dig til din studievejleder i Elevrådgivningen.

    I afklarer sammen dit behov, og når du eller dine forældre har skrevet under på, at skolen må ansøge om støtte, udarbejder skolen en ansøgning. Hvis ansøgningen imødekommes, bestiller skolen det ønskede udstyr eller formidler de støttetimer, du har fået tildelt.

    Ekstra tid ved eksamener og prøver

    I nogle tilfælde, blandt andet hvis du er ordblind, kan du få ekstra tid til eksamener og terminsprøver. Hvis du vil søge om ekstra tid, skal du henvende dig til din studievejleder i god tid inden eksamen.

    Vil du vide mere?

    Vil du vide mere, så kontakt Mette Louise Bojesen på mail mlb@rhs.dk eller på telefon 8852 3204. 

    Hvornår kan man bestille ungdomskort?

    Når man er optaget på uddannelsen, så kan man bestille ungdomskort på ungdomskort.dk

Har du brug for hjælp?

Hvis du er i tvivl om hvilken uddannelse eller studieretning, der er bedst for dig, kan du få hjælp hos en studievejleder.

Kontakt studievejledningen
  • Bakkesvinget 67
    4000 Roskilde
    Telefon 8852 3200 (kl. 8.00-12.00)
    rhs@rhs.dk
  • CVR-nr: 19516172
    EAN-nummer: 5798000553606
#rhslivet

Hjælp og vejledning

Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at vælge uddannelse eller kursus. 

Studievejledningen

Se også

Find medarbejder Få sider læst op Cookie- og privatlivspolitik Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om skolen

Profil Værdier Historie Praktiske oplysninger Nyt om coronavirus Kontakt Adresse og find vej Åbningstider Find medarbejder Studievejledningen Digital post Det sker Nyheder Job Organisation Bestyrelsen Ledelsen Elevråd Arbejdsmiljøorganisation Mål, vision og strategi Mål og strategier Planer og politikker Udvikling og kvalitet Kvalitetsarbejde Nøgletal Opfølgningsarbejde Trivselsundersøgelser Fastholdelsesstrategi Selvevaluering Netværk og samarbejde Uddannelser Kurser Om skolen Hjælp til at vælge Optagelse English Info til dig der er...